Oplev Vega
Vegas fuglepassere
Der er en gammel magi ved denne øgruppe, hvor beboerne lever i harmoni med nogle meget dunede dyr.
SKREVET AF YVONNE GORDON
Vi har fulgt stien op til en åbning i fjeldsiden. Mens vi går ned ad trinene i det kæmpe hul, føler jeg mig lillebitte. Det gabende hulrum er omkring 20 meter bredt og 35 meter højt og trænger sig gennem fjeldet forfra og bagfra. Det er en underlig følelse at træde ned i mørket, mens man samtidig er mere end 90 meter over havet.
Torghattens berømte hul kan få en til at føle sig mikroskopisk lille. Foto: Andrea Klaussner
Det er Torghatten, et fjeld på Helgelandskysten omkring midt på Norges kyst og i nærheden af den lille by Brønnøysund lige syd for Den arktiske Polarcirkel. Mens jeg var på en rejse med Hurtigrutens Den norske kystrute, deltog jeg i et par tilkøbsudflugter for at udforske regionen yderligere, herunder på en guidet vandretur op til Torghattens berømte hul. Ifølge en legende blev Torghatten skabt, da en bitter rytter affyrede en pil mod Jomfruen af Leka, der havde afvist ham. For at redde hende kastede troldkongen af Sømna sin hat mod pilen. I det øjeblik stod solen op og forvandlede alle landets kæmper og trolde – og den gennemborede hat – til sten og dannede derved Helgelandskystens mange fjelde.
Torghatten blev sandsynligvis til under den seneste istid, da havet gnavede et hul. Foto: Verena Meraldi
Naturens egen granitkatedral. Foto: Andrea Klaussner
Den mere videnskabelige og mindre fantasifulde forklaring er, at havet gnavede hullet under den seneste istid. Selv om nogle helt sikkert synes bedst om troldefortællingen, er der noget kraftfuldt og intenst ved at gå gennem en gammel havtunnel, halvvejs oppe på et fjeld. Vi går over sten og klipper, nyder den forvitrede og revnede grå sten langs de enorme fjedsider og ser op mod det stenede loft højt oppe over os. Det er som at være i en kæmpe stenkatedral, udskåret af naturen selv. Da vi når åbningen på den anden side af Torghatten, kommer den mest utrolige scene til syne – utallige bittesmå græs- og mosdækkede øer, holme og skærgårde i havet under os, som smaragder i et blåt silkeklæde.
Vega-øgruppen har et usædvanligt varieret landskab.
Disse er nogle af de 6.500 øer og holme i Vega-øgruppen. De gamle traditioner for fiskeri og landbrug, der fortsat findes, bidrager til skønheden og charmen. På øernes edderdunfarme er der en særlig harmoni mellem edderfuglene og de personer, der passer på dem. Edderfuglene vender tilbage hertil hver sommer for at yngle, og de, der passer dem, belønnes med udsøgte, højt værdsatte edderdun. Takket være disse traditioner har øgruppen fået status som UNESCO- verdensarv. På en kølig, klar morgen tager jeg en båd ud til øerne. Når man ser dem fra havniveau, er de fleste lange og lave striber af grønt græs på et blåt hav under en blå himmel. Nu og da står et gult træhus på kysten eller en rød fiskerhytte på pæle over vandet. Nogle af bygningerne har græstag. På nogle af øerne fanger små trækasser mine øjne – edderfuglehuse med døråbninger i andestørrelse. Der er afstand imellem dem, og nogle står på en bakke, andre tættere på kysten. Båden bringer mig tættere på landsbyen Nes på øgruppens hovedø. Faldefærdige fiskerbåde ligger ved siden af eksklusive lystbåde. Gamle træhuse og rækker af nyere, røde bygninger langs havnefronten afspejles perfekt i vandet under den blå himmel. I nærheden ligger Vegas verdensarvscenter på en græsklædt stenformation i vandet. En daglig guidet tur og informationspaneler fortæller historien om øerne og edderfuglene.
En sky edderfugl. Foto: Cyril Ruoso
Edderfugle er de overraskende herskere over Vega-øgruppen Foto: Cyril Ruoso
En voksen hun-edderfugl kan kendes på sine mørkere fjer. Foto: Cyril Ruoso
Vega-øgruppen består af 6.500 øer. Foto: Ina Andreassen.
En guide på centret fortæller, at edderfuglene hersker over øerne, og i ynglesæsonen drejer alt sig om dem. Lånan er den største af øerne med reder, og rutebåde sejler til og fra Nes.
De øboer, der holder øje med fuglene, bor på Lånan mellem april og juli. Deres første opgave består i at reparere de hytter, der er blevet beskadiget af vinterstorme, og klargøre rederne til ændernes ankomst. Fuglepasserne tørrer også tang og lægger det i andehusene som bund for rederne. Der bruges tang, da det holder dunene rene. Når ænderne ankommer, vælger de en rede, de kan lide, og fylder den med dun, både for at skjule deres æg og for at holde dem varme. Når edderfuglene ligger på deres æg, holder fuglepasserne vagt og holder udkig efter rovdyr som mink, oddere og krager, der kunne finde på at stjæle de dyrebare æg. Ællingerne udklækkes i løbet af juni, og hunnerne og ællingerne forlader reden nogle uger senere.
Edderfuglehytter, en sikker rede.
”Edderfuglene betyder meget for os – de er en del af kulturarven. Vi er stolte over at kunne fortsætte traditionen.”
— Hildegunn Nordum
Edderdun har i mange år været eftertragtet for sin varme.
Så er det høsttid for øboerne, der omhyggeligt fjerner de kostbare dun og renser dem - en proces, der varer det meste af juli og august. Traditionelt blev det gjort af kvinder, mens mændene var væk for at fiske - en praksis, der kan spores tilbage til det 9. århundrede. ”Edderfuglene betyder meget for os – de er en del af kulturarven. Vi er stolte over at kunne fortsætte traditionen,” siger Lånans fuglepasser Hildegunn Nordum. “Edderfuglene stoler på, at vi tager os af dem i deres yngleperiode. Vi lever i harmoni med naturen, og det er en gensidig kærlighed.” Edderdun siges at være det mest eksklusive dun i verden. Som “øboernes guld” blev det tidligere brugt som bytte for mad og endda smykker. Edderdunenes alsidighed er en af grundene til, at de er så eftertragtede. Hver fjerstreng har små kroge, der er usynlige for det blotte øje, men som fungerer som lynlåse, der sætter sig fast på andre fjer. Denne struktur absorberer og fastholder ikke blot varmen ved kolde temperaturer, det betyder også, at dunene kan udvide sig og lade kølig luft komme ind i sommermånederne. Det kræver 60 til 70 reder at have dun nok til én enkelt dyne.
Edderdun samles til puder, dyner og meget mere. Foto: Cyril Ruoso
En hun-edderfugl. Foto: Cyril Ruoso
Ud over at nære en fascination for edderdunsopdræt tiltrækker øerne besøgende på grund af de smukke forhold for kajakroning. Vandet er roligt og lavt, og man kan trække sin kajak i land, hvis man vil vandre lidt i de rolige bakker og nyde en uforstyrret udsigt. For eksempel går Vegatrappa 2.000 trin op til Ravenfloget, der ligger over 300 meter over havets overflade og med udsigt over øen Søla.
Stedet er ideelt til udendørs aktiviteter som kajakroning, svømning, dykning, ridning, vandreture og meget mere.
Snorkeldykkere, der kommer op for at få luft.
En malerisk solnedgang er ikke ualmindelig her i øgruppen.
På Vega Havhotell på hovedøen er der kikkerter i stedet for fjernsyn på værelserne samt en menu med lokalt dyrkede råvarer og frisk fisk. Hotellet er det perfekte opholdssted, hvis man gerne vil vandre, slappe af, udforske, prøve mad fra egnen eller svømme i det kolde vand. Til sidst går jeg ombord på skibet med en ny forståelse af den mytiske Helgelandskyst, og jeg forventer flere oplevelser på andre øer forude.