Videnskab
Norges magiske fjorde
Norges fjorde har tiltrukket millioner af besøgende, men forskerne er stadig i gang med at optrevle deres hemmeligheder.
SKREVET AF SHANEY HUDSON
Se hele videoen her
Et gammelt ordsprog siger, at geologi handler om tryk og tid, og ingen steder er resultaterne mere spektakulære end i fjordene, der dominerer Norges kyst.
Hundreder af kilometer lange, over tusind meter dybe, bevogtede af stejle fjelde og fulde af havliv kan man bruge hele sit liv på at udforske dem. Men forskernes opgave er at se tilbage over halvtreds istider og millioner af år for at afsløre deres hemmeligheder – og der er stadig masser at opdage.
“Fjorde er en del af et landskab, som vi ikke helt forstår endnu.”
— Professor Per Terje Osmundsen
“Fjorde er en del af et landskab, som vi ikke helt forstår endnu.”
— Professor Per Terje Osmundsen
MS Nordnorge sejler forbi Hjørundfjorden. Der findes over tusinde fjorde i Norge.
Det foranderlige landskab
“Fjorde er en del af et landskab, man ikke helt forstår endnu,” siger professor Per Terje Osmundsen, der er geolog ved Institut for Geovidenskab og Petroleum ved Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet i Trondheim. “Fundamentalt set er fjorde gletsjer-spalter, der er fyldt med havvand.” Der findes mere end tusinde fjorde i Norge, og de fleste blev hovedsageligt dannet i istiden, når skridende gletsjere markant ændrede landskabet ved at adskille og erodere det over tid. Da den seneste istid sluttede, og gletsjerne trak sig tilbage, efterlod de fjordene.
Børn leger om foråret med Hjørundfjorden synlig i baggrunden.
Men hvor robuste og solide de end ser ud, er fjordene blevet ved med at ændre sig og vokse i tidernes løb. “Den store iskappe forlod Skandinavien for omkring 10.000 år siden, og siden er Skandinavien hævet, fordi det ikke længere bærer vægten af indlandsgletsjeren,” siger Osmundsen. På tværs af Norge og Norden stiger landskabet med forskellig hastighed forskellige steder, alt efter hvor iskappen var tykkest.
Fjorde spiller en vigtig rolle i klimadebatten.
Fjorde og klimaforandringer
Det er en faktor, der skaber megen diskussion i Norge om havniveaustigninger og klimaforandringer. Hvad vil stige hurtigst på grund af klimaforandringer: kontinentet eller havniveauet? Bemærkelsesværdigt nok spiller fjordene en vigtig rolle i klimadebatten. En artikel fra 2015 i Nature Geoscience anerkendte, at fjordene kan spille en vigtig rolle i klimareguleringen og sekvestrering af kulstof, der er processen med at opfange kuldioxid og bremse klimaændringerne. Selv om studiet ikke fokuserede på Norge, har det betydelige følgevirkninger i betragtning af fjordenes størrelse, længde og dybde langs Norges kyst, da for eksempel Sognefjord strækker sig over 200 kilometer og er 1308 meter dyb på det dybeste sted. “Der er ingen tvivl om, at fjordene er sedimentdræn. Så det er meget logisk, at de kan lagre kulstof," siger Osmundsen, der dog tilføjer det forbehold, at “lokalt vil det formentlig afhænge af mængden af organisk stof, der kommer via de elve, der løber ud i fjordene.”
Havørne er et almindeligt syn langs Norges kyst.
Hjørundfjorden.
“Der er stor debat om, hvor gamle disse landskaber ved fjordene egentlig er.”
— Professor Per Terje Osmundsen
Trollfjords navn stammer, som navnet antyder, fra troldene i den nordiske mytologi.
Den store debat
Den måske største debat om fjordene handler om, hvor gammelt landskabet faktisk er, hvilket dokumenteres i tusindvis af opslag på Instagram. “Landskaber er svære at datere,” siger Osmundsen. Han nævner et eksempel med to nyligt, publicerede artikler, der begge forsøger at datere landskaberne mellem de bemærkelsesværdigt stejle klipper, der omgiver fjordene. Den ene artikel antyder, at landskaberne er fra triastiden, der varede fra 250 til omkring 200 millioner år siden, mens den anden artikel antyder, at landskaberne blev dannet i kvartærtiden, der begyndte for mindre end 2,7 millioner år siden. “De anvender forskellige dateringsteknikker til at forsøge at vurdere landskabets alder, og de fandt frem til helt forskellige resultater”, siger professor Osmundsen. “Så der er stor debat om, hvor gamle landskaberne ved fjordene egentlig er.” De fleste er dog enige om, at fjordene er helt fantastiske. Uanset, om man ser den i sollys eller som en scene og kulisse for nordlyset, er Norges kyst virkelig tidløs.
Trollfjorden er omgivet af fjelde.
På rolige dage kan Hurtigrutens skibe sejle ind i Trollfjord, og de skraber næsten mod siderne af det 1000 meter høje fjeld. Intet andet sted kan man komme så tæt på det utrolige syn. Trollfjord skærer sig ind til Austvågøy fra vestsiden af det 25 kilometer lange Raftsund, der er et meget smalt sund mellem Austvågøy og Hinnøya. Her sejler Hurtigrutens Kystrute mellem havnene i Svolvær og Stokmarknes.
Geirangerfjord er på UNESCO's verdensarvsliste.
Geirangerfjord betegnes ofte som Norges kronjuvel. Omgivet af majestætiske fjeldtoppe, stejle klipper og brusende vandfald strækker fjorden sig 100 kilometer ind i landet fra Ålesund på vestkysten. På fjordens første strækning er der mange livlige, små byer og landsbyer som Sula på fjordens nordlige bred, og bosættelser, der engang var centrum for arktisk sælfangst.
Hjørundfjorden er 20 kilometer lang.
Hjørundfjord er måske den mest idylliske og smukkeste af dem alle. Den 35 kilometer lange fjord er en gren af den større Storfjord lige syd for Ålesund. Den har en bred munding, men jo længere ind man kommer, jo smallere bliver den. Og den er dyb. På den østlige side styrter fjeldene lige ned i fjorden, og selv om der ikke er megen plads til huse, klæber nogle små bebyggelser sig til det stejle terræn.